Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Internationel succes til Maria Thorberg

 

Trods en helt ny makker samt en skidt lodtrækning, der blandt andet betød, at det topseedede par ventede allerede i 2. runde, lykkedes det Maria Thorberg at vinde den internationale U19-turnering i Langenfeld i damedouble. Den traditionsrige turnering regnes for den vigtigste efter EM, og den har deltagelse af de bedste ungdomsspillere i Europa.
  Maria Thorberg var af Danmarks Badminton Forbund sat sammen med den et år yngre Camilla Overgaard fra Ikast, og de to piger fandt straks ind i et godt samarbejde. Så godt at såvel de topseedede Ingram og Ward fra England som andre gode par blev ryddet af banen undervejs til finalen, som desværre ikke blev spillet, da modstanderne trak sig pga en skade. 28 par deltog i damedouble. Se resultater - klik her.
  I mixeddouble sammen med Christian Skovgaard fra Gentofte tabte Maria Thorberg i kvartfinalen til et engelsk par.
  Forud for turneringen spillede Danmarks landshold to landskampe imod Tyskland (foto). Den første vandt Danmark med 4-3 og den anden med 5-2. Maria Thorberg deltog i begge. Hun tabte i den første sammen med Joan Christiansen fra Solrød i tre sæt, mens det danske par fik revanche mod samme tyske par dagen efter, hvor det blev til sejr i to sæt.

(27. august 2006)




Flere nyheder