Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Maria Thorberg til Korea for at spille VM

 

Det har i årevis været både en drøm og et mål for Humlebæks Maria Thorberg at prøve at spille med ved et verdensmesterskab. Derfor vakte det stor glæde, da U-landstræner Jakob Høi Kristensen ringede til Maria for at fortælle, at hun var på holdet, der i oktober og november tager 14 dage til Korea for at spille verdensmesterskaber for ungdom - både for hold og derefter individuelt. Der spilles kun U-VM hvert andet år.
  Danmarks Badminton Forbund havde ellers strammet gevaldigt op på kriterierne for udtagelse, og havde på forhånd sagt, at det slet ikke var sikkert, at Danmark ville sende spillere af sted til Korea. Forudsætningen var blandt andet, at spillerne ville gøre en indsats træningsmæssigt, der lå ud over, hvad danske ungdomsspillere ellers normalt leverer. Maria Thorberg har da også trænet sommeren over hårdere end nogensinde - og kombineret med en turneringssejr i Tyskland for to uger siden - banede det vejen for udtagelsen til U-VM, hvor Maria Thorberg regner med at skulle spille mixeddouble og damedouble i den individuelle turnering. Hvilken rolle hun får i hold-VM er endnu uklart. I alt blev fem piger og fem drenge udtaget til det danske VM-landshold.
  Maria Thorberg blev til seniortræningen mandag aften hædret af træner Henrik Sørensen (foto) for at være den første Humlebæk-spiller, der er udtaget til et U-VM. Hun fik en "Kasse af synd" med på vejen - usunde sager til pauserne mellem den hårde træning, der venter de kommende to måneder.

DBFs hjemmeside om udtagelsen til U-VM
Se hele holdet til U-VM

(5. september 2006)




Flere nyheder