Banehajen 2005/2006
Banehajen fortsætter igen i denne sæson og er som altid en gratis mulighed for at vinde ekstra præmier, for alle dem, der har købt en aktie i klubben. Det eneste du skal gøre er at gætte resultaterne på holdkampene for HBK senior 1-3 i løbet af sæsonen 2005-2006. Banehajen er begrænset til disse seniorhold, da spillet ellers ville blive for omfattende.
Oddset gælder for vunden eller tabt kamp, men gættes kampens resultat rigtig, dobler den aktuelle odds. Det er altid HBK, som har den første odds også hvis HBK spiller på udebane. Der er altid 13 kampe i en holdkamp. Eksempel: HBK3 vinder 7-6 over Fredensborg. Odds er 1 / 4 hvilket betyder at hvis man gætter på at HBK3 vinder får man 1 point og hvis man gætter på at Fredensborg vinder får man 4 point. Hvis man gætter det præcise resultat får man dobbelt score. I dette eksempel vil en sejr på 7-6 give 1 point gange 2, altså 2 point. Tilbage til eksemplet: Gæt 1-12 => 0 point. Gæt 8-5 => 1 point. Gæt 7-6 => 2 point.
“Banehajen” skal afleveres inden den første holdrunde, hvilket vil sige 17. september. Alle de “Banehajer”, der indleveres efter dette tidspunkt, har stadig en rigtig god chance, men der opnås selvfølgelig ikke point i de kampe, som er spillet eller påbegyndt. Indtil 17. september kan Banehajen afleveres i cafeteriet i Humlebæk Hallen, Kristian Skov, Rasmus Lund eller SSU. Efter denne dato skal banehajen afleveres til Kristian Skov eller Rasmus Lund.
Der er ligesom sidste år: ”Spurtpræmier”. Undervej i løbet af sæsonen vil der blive foretaget sammentællinger, og baggrund heraf uddelt ”Spurtpræmier”. Det vil ikke være den førende der vinder præmien, men den som har opnået flest point i den pågældende runde! Efter hver holdrunde kan resultaterne af HBK 1-3 ses på opslagstavlen i Humlebæk Hallen.
Den der efter sæsonen har opnået flest point er ”Årets banehaj”.
Se Banehaj-skema med odds for 2005/2006 her. Print evt. ud og indlever den i spillet.
Flere nyheder |