|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Ulrik Nielsen fra Odense til Humlebæk
|
Humlebæks hold i 1. division får en klar forstærkning på herresiden fra næste sæson. Det ligger nemlig klart, at Odenses 1. herresingle i 1. division i den forløbne sæson - Ulrik Nielsen - skifter til Humlebæk.
Ulrik Nielsen er oprindeligt fra Jylland (Augustenborg), hvor han igennem alle ungdomsårene var helt fremme blandt de allerbedste. Således vandt Ulrik Nielsen DM-guld i herresingle både som U13- og U15-spiller, ligesom han i U15 også vandt i double sammen med Rasmus Bonde. Også som U17- og U19-spiller var han i DM-finalen i herresingle. Han var fast mand på alle ungdomslandshold, og han nåede 1/8-finale ved ungdoms-VM i herresingle, hvor han tabte til en kineser.
Han skiftede som 17-årig til OBK Odense for at udvikle sig som badminton-spiller. Nu i en alder af 22 vælger han at skifte til Humlebæk.
Ulrik Nielsen læser HA på Odense Universitet og arbejder desuden også i et revisionsfirma.
(19. maj 2008)
|
| |
Flere nyheder
| |