Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

50+ holdet vandt Sjællandsmesterskabet

 

Med en afsluttende udebanesejr over rækkens nummer to, Hørsholm, sikrede Humlebæks 50+ hold sig Sjællandsmesterskabet - første gang der spilles om denne titel i den såkaldte 50+ mesterrække.
  Humlebæks veteraner var sådan set sikre på mesterskabet allerede inden sidste runde, men holdet var opsat på at vise, at de var værdige mestre, så det var et tændt hold, der tog til Hørsholm. Sejren over Hørsholm blev på 7-4 - men kom først i hus efter en del dramatik. Per Nielsen spillede sammen med Eva Kaaberbøl 2. mixeddouble fik hold i ryggen allerede i starten af kampen og måtte give op før 2. sæt. Men jungletrommerne lød og Jørgen Kjeldstrøm blev med kort varsel indkaldt som reserve til herredoublerne og var med til at sikre den samlede sejr. Holdet, som vandt den sidste kamp og dermed blev Sjællandsmestre, var Birte Christensen, Hanne Granby, Hanne Witzke, Eva Kaaberbøl, Jesper Juel, Per Nielsen Lars la Cour, Helge Andersen, Morten Wichmann, Stig Zander og Jørgen Kjeldstrøm. Modstanderholdet fra Hørsholm viste sig i øvrigt som gæstfri og gode tabere. De havde sørget for hvidvin og rejemadder til festligholdelse af det nyvundne mesterskab.
  Fidusen gik til Helge Andersen (foto).
  En del andre af Humlebæks 50+ veteraner har deltaget på holdet, som gik igennem holdturneringen med maksimumpoint og en score på 46-9.

(27. januar 2006)



Flere nyheder