|
Humlebæks bedste U13-hold spiller i B-rækken, og holdet startede sæsonen med at tage til Slagelse for at møde henholdsvis Slagelse og Osted. Holdet som bestod af Asbjørn Michelsen, Lasse Høegsberg, Mathias Gundestrup og Lucas Baun Dantzer skulle i første kamp møde Slagelse, som på forhånd lignede en alvorlig mundfuld. Det gav dog ikke drengene nervøse trækninger. De kastede sig tværtimod ud i kampene med stor kampånd og koncentration. 1., 2. og 3. single blev alle tabt i to tætte sæt, mens 4. single - spillet af Lucas Baun Dantzer - vandt. 1. herredouble vandt Lasse Høegsberg og Asbjørn Michelsen efter at have vendt et tabt 1. sæt til en 27-25 sejr i 2. sæt, mens 3. sæt blev hevet hjem med 21-18. Slutfacit 4 - 2 til Slagelse.
Herefter stod Osted på den anden side af nettet, og Humlebæk brugte samme opstilling som i første kamp. Denne gange vandt både 3. og 4. herresingle ved Mathias Gundestrup og Lucas Baun Dantzer, ligesom samme to spillere sammen klart vandt 2. herredouble. Resultat mellem Osted og Humlebæk blev altså 3 -3, og Lucas var uden sammenligning dagens spiller med tre sejre ud af fire mulige. Da Osted slog Slagelse, er rækken meget tæt, og Humlebæks U13 B-række-hold ligger på en tæt 3. plads.
U 13 C-række-holdet spillede i anden spillerunde mod henholdvis Lillerød 4 og Helsingør 2. Holdet på dagen var Daniel Meilbye, Christian Ahrengot, Nanna Dyrstrøm og Thor Pedersen. Helsingør 2, som man skulle møde i den første kamp, viste sig som den hårdeste modstander særligt i 1. og 2. single, som Humlebæk desværre tabte begge i 3 sæt. Christian Ahrengot og Nanna Dyrstrøm vandt 3. og 4. single uden problemer, og samme to spillere vandt sikkert 2. doublen. Thor Pedersen og Daniel Meilbye hev en slidsom tresæts sejr hjem i 1. doublen med 22-20 i 3. sæt. Resultat: 4-2 til Humlebæk, skønt flere af Humlebæks spillere led af småskader.
Kampen mod Lillerød 4 blev en hurtig affære, da Lillerød kun kunne stille med tre spillere. Humlebæk vandt kampen 5-1, og Christian Ahrengot blev dagens spiller med sejre i fire kampe ud af fire mulige.
(18. oktober 2009
|