Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Sejr og nederlag i sæsonåbningen

 

Det var generelt set ingen spillemæssig imponerende indsats, som Humlebæks førstehold leverede i sæsonåbningen på udebane mod Holbæk - men der blev fightet, og udbyttet blev tre point til tabellen - og det var efter træner Henrik Sørensens mening det pæneste, som man kunne sige om den kamp. Humlebæk tillod sig på baggrund af den afgang, som Holbæk har oplevet siden sidste sæson, at regne sig selv som favorit på udebane, men det kom til at holde hårdt, før sejren på 8-5 var i hus. Ikke uventet var Holbæk stærke i mixeddoublerne og de gik begge til hjemmeholdet. Kati Tolmoff spillede overbevisende i 1. damesingle og vandt stort, men også debutanten - den kun 16-årige Franciska Dethlefsen - gjorde det fremragende i 2. damesingle, som hun vandt ovebevisende i to sæt. 2-2 før herresinglerne, hvor Henrik Sørensen leverede en lidt frustreret indsats i 1. herresingle, som han tabte - ikke mindst til skuffelse for ham selv. Derimod vandt de tre øvrige herresingler sikkert - ikke mindst gjorde Steinar Klausens indsats indtryk. 21-5 21-5 er en kæmpesejr med det ny pointtællesystem. Kati Tolmoff og Maria Thorberg vandt en tæt to sæts-damedouble, mens Lene Palling og Franciska Dethlefsen (foto øverst) stred i tre sæt - men endte med at tabe. Fuld pointhøst krævede sejr i to af de tre herredoubler, og efter tre tresæts-kampe endte det med sejr i 1. og 3. herredouble.
  Humlebæks andethold stillede i en stærkt afbudspræget opstilling op til kamp imod Bornholms bedste hold. Mindst fem spillere manglede i forhold til den formodet stærkeste opstilling, så på den baggrund var det ganske flot, at Humlebæk fik point ud af mødet med bornholmerne. Carsten Pilvad og kroatiske Matea Antolic (foto) lagde stærkt ud med at vinde 1. mixeddouble, og så var der desuden sejre i 2., 3. og 4. herresingle til Peter Thorberg, Kasper Sørensen og Klaus Nolsøe, mens Pilvad og Nolsøe i 1. herredouble og Thomas Bech og Kasper Sørensen i 2. herredouble sørgede for de sidste sejre, som sikrede Humlebæk point i 6-7-nederlaget.
  Velfortjente fiduser i begge kampe til debutanter: På førsteholdet fik Franciska Dethlefsen den, mens den gik til Kasper Sørensen på andetholdet.

Se enkeltresultater fra kampen imod Holbæk her og fra kampen imod Bornholm her.

(18. september 2006)




Flere nyheder