Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Veteraner i Slagelse og på hjemmebane

Humlebæk skulle spille - ikke en - men hele to veterankampe i Slagelse tidligt søndag. Så det skulle blive en lang dag for en del af de spillere, der tog af sted 8.30. Først mødte eliteveteranerne i en stærkt svækket udgave Slagelses bedste. Tre afbud fra de bedste spillere gjorde det til en næsten umulig opgave. Og det startede da også skidt med kun en mixeddouble ud af fire. Herresinglerne blev delt, Tony spillede og snakkede sig til en sejr i 1. herresingle. Damedoublerne blev også delt, da Susanne Esberg og Jytte Rasmussen tog 2. doublen. Desværre formåede kun Henrik Lund og Kristian Høegsberg at vinde deres herredouble af de restende tre, så samlet blev det til 7-4 til Slagelse. Fidus til
Høegsberg.
  For seks Humlebæk-spillere var det ikke slut dermed. De gik direkte videre til at møde Slagelses 50+ mesterrækkehold, der mødte op med helt udhvilede kræfter. Det hjalp dem ikke. Næsten alle vandt i to sæt, dog måtte Henrik Lund i den enlige herresingle ud i tre sæt, hvor han var tæt på at opgive, da han efter egen mening ikke mente, at de muskuløse ben kunne klare et tredje sæt - men udsigten til at være eneste taber fik ham på benene, så det endte med Humlebæk-sejr også i singlen. Fidus til Kurt Skov - og en god slutning på en lang dag i Slagelse.
  På hjemmebanen spillede Humlebæks veteran 2 imod Karlslunde 2 i A-rækken, og forholdsvis sikkert vandt 2. holdet med kun tre nederlag. Blandt andet vandt Humlebæk knusende sikkert i begge herresingler, hvor Niels Poulsen og Bjarne Gludsted vandt stort. Fidus til Charlotte Kjærgård (foto øverst).
  Og endelig var det veteran 3-holdet, som også spiller i A-rækken, der skulle i ilden. Desværre blev det til et ærgerligt nederlag til Birkerød 3, der tog alle tre point med en 7-4-sejr. Meget lidt Humlebæk-agtigt tabte alle fire mixeddoubler, mens herresinglerne Martin Michelsen og Palle Høegsberg vandt. Desuden sejr til Anne Hedebo og Eva Kaaberbøl i 1. damedouble og til Palle Høegsberg og Helge Andersen i 3. herredouble. Fidus til Palle Høegsberg (foto).

(11. oktober 2005)

Flere nyheder