|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
3. holdets første sæson sejr
|
Humlebæks 3. hold i serie 2 spillede ude mod Jægerspris. Det var et opgør mellem de to bundhold i rækken, og derfor en kamp, som bare skulle vindes, for i grundspillets sidste kampe venter rækkens to tophold. Så skulle der point med over i slutspillet skulle der bare en sejr hjem imod Jærgerspris.
På papiret var det et af de stærkeste 3. hold i denne sæson, som Humlebæk stillede med, så forhåbningerne var store. I første runde, hvor de to mixer og damesingler spillede, vandt HBK da også 1. sæt i tre af kampene, men fik kun en sejr hjem i to af dem: 2. mixeddouble og 2. damesingle vandt begge i to sæt, mens 1. mixeddouble og 1. damesingle begge tabte i 3 sæt. Dermed 2-2.
Herefter var det tid til herresinglerne. Her vandt HBK første, anden og tredje uden problemer, mens 4. herresingle med Andreas Lodberg tabte tæt i tre sæt i fjerde. Så stillingen var 5-3 til Humlebæk inden de rene doubler og håbet levede endnu.
Damedoublerne blev delt mellem holdene, da første gik til Jægerspris i tre sæt, og anden gik til Humlebæk i to sæt.
6-4 og de afgørende herredoublerne. Her blev de to første igen delt mellem holdene, da første gik til Jægerspris igen og anden til Humlebæk. Så stillingen var 7-5 til Humlebæk, og sidste kamp skulle altså afgøre, om Humlebæks tredje hold skulle sikre sig fuldt point i denne vigtige kamp. I 3. herredouble var det de to unge spillere Villads Michelsen og Andreas Lodberg, der så kunne sørge for alle tre point til Humlebæk, endda med det nervepirrende resultat 22-20 i andet sæt. Så 3. holdet fik sæsonens første sejr, og point med til slutspillet. Fidus til Villads Michelsen for utrolig flot indsats.
Se enkeltresultater fra Jægerspris-Humlebæk her.
(7. december 2009)
|
| |
Flere nyheder
| |