Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Herredoubler reddede point til 2. holdet

 


Humlebæks 2. hold i Danmarksserien skulle op mod Charlottenlunds 1. hold. I modsætning til første spillerunde var der ikke nogle af Humlebæks kroater klar til kamp, hvilket ikke bare betød, at man igen måtte afgive Thomas Holm til 1. holdet, men de to stærke unge kroater, som gjorde det godt i den første kamp, var heller ikke med.
  Men Humlebæk har altid haft stærke damer, og det var til at se i første runde, hvor det blev til en 3-1-føring på sejr i 2. mixeddouble til superrutinerede Carsten Pilvad og Helle Geisler, ligesom Franciska Dethlefsen og Christina Lund uden problemer vandt begge damesingler. Så langt, så godt, men så kom herresinglerne, hvor Humlebæks fire herresingler blev fejet af banen i løbe af nogle få minutter. Uden at gå i detaljer kan det røbes, at Humlebæks herrer i gennemsnit fik 8 point pr sæt. Dermed 3-5 til gæsterne fra Charlottenlund.
  Damedoublerne blev delt. Mette la Cour og Helle Geisler var aldrig rigtig tæt på i 2. damedouble, mens Christina Lund og Franciska Dethlefsen kom godt igen og vandt i tre sæt efter en skidt start. 4-6 før herredoublerne, som man kunne have sine bange anelser omkring med tanke på resultaterne i herresingle.
  2. og 3. herredoublerne blev afgjort hurtigt. Humlebæks Kim Hendriksen og Carsten Pilvad vandt sikkert i to sæt i 2. herredouble, mens brødrene la Cour ikke kunne stille så meget op i 3. doublen. Imens bølgede 1. doublen med Thomas Beck og Rasmus Lund (foto) frem og tilbage i et tæt drama, der endte med Humlebæk-sejr på 22-20 13-21 23-21, og dermed hentede Humlebæks 2. hold sig et vigtigt point med et 6-7-nederlag. Holdet har nu fire point for to kampe og ligger i den gode ende af Danmarksserien.
  Fidus til Rasmus Lund, som efterhånden som kampen skred frem mere og mere fandt takterne frem fra gamle dage.

Se enkeltresultater fra holdkampen her.

(3. oktober 2009)



 



Flere nyheder