Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Tirsdag 18.30 går det løs i 1. division

 

For første gang er en idrætsklub fra kommunen repræsenteret i 1. division. Da Humlebæk Badmintonklub i foråret spillede sig op fra 2. division var det en lokalhistorisk præstation, som altså betyder, at vi i sæsonen 2007/2008 kan byde velkommen til badminton på et meget højt niveau i Humlebækhallen. Første gang på tirsdag den 4. september med kampstart kl. 18.30.
I 1. division venter en lang række traditionsrige storklubber med en perlerække af danske og internationale stjerner, så der bliver rigeligt at se til for Humlebæks oprykkere. Klubberne, vi skal op imod, er i rækkefølge: Odense, Herlev/Hjorten, Triton Aalborg, Hillerød, Hvidovre, Solrød og Gentofte.
Klubbens ny træner er et velkendt ansigt, for Andreas Borella har igennem de seneste sæsoner været at finde på Humlebæks 1. hold. Nu har han ansvaret som spillende træner, og han lægger ikke skjul på, at ambitionen i den første sæson hedder: Forbliven i 1. division.
”Nu skal vi vise, at vi kan. Vi skal stabilisere os, og realistisk set vil det nok gå sådan, at vi skal sikre vores forbliven via et nedrykingsspil. Det vil jeg også mene, at vi har gode muligheder for. Kan vi blive oppe i 1. division kan det forhåbentlig betyde, at vi kan holde på vores unge talenter, og måske også tiltrække nye unge talenter, som ser det som en mulighed at kæmpe sig på et hold, der spiller i 1. division.”
Tirsdagens modstander – OBK Odense – hører til de hold, som forventes at skulle spille med om oprykning til badminton-ligaen, så en vanskeligere modstander kunne Humlebæk næppe lægge ud imod.
”Det, vi kan bruge kampen til, er at finde ud af, hvor vi egentlig står. Hvor langt der er til de bedste hold? Så må vi tage den derfra,” siger Andreas Borella, der forudser, at den første holdmatch især vil byde på damekampe af meget høj kvalitet.
Humlebæk står nemlig stærkt på damesiden i denne sæson. Blandt andet er finske Anu Nieminen (foto til højre) vendt tilbage, ligesom der er tilgang fra Tina Reese (foto til venstre), som tidligere har spillet liga-badminton for Skelskør og sidste sæson spillede for Hillerød i 1. division. Sammen med estiske Kati Tolmoff og Maria Thorberg har Humlebæk på damesiden stor styrke. Men netop Odense kommer med et hold, hvor damerne er mindst på samme styrke som Humlebæks. Blandt andet har Odense to stærke bulgarske damer - med den danske ranglistes nr. 1 i damesingle, Petya Nedelcheva, på toppen.
På herresiden er Odenses herrer generelt væsentlig højere rangeret end Humlebæks, så enhver sejr, der kan hentes i herrekampene vil være positivt. Det vil et entusiastisk publikum forhåbentligt hjælpe med til.
De fire damer og seks herrer til kampen imod Odense forventes at blive: Damer: Anu Nieminen, Kati Tolmoff, Maria Thorberg og Tina Reese. Herrer: Steinar Klausen, Henrik Sørensen, Peter Lund Chistophersen, Andreas Borella, Kristian Skov og Peter Thorberg.
Kom og støt Humlebæk på tirsdag kl. 18.30. Udover badminton på forhåbentligt højt niveau vil der på kampprogrammerne trækkes lod om en Forza ketsjer.


(28. august 2007)




 



Flere nyheder