|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Nu spilles der til 21 - måske endda 30.
Reglerne gælder også i Humlebæk
Begejstringen er til at overse de fleste steder, men nu er det endeligt vedtaget: Der spilles efter de nye point-regler i badminton i hele verden. Sågar også i Humlebæk. Som det vil være de fleste bekendt går de ny regler ud på, at man spiller med løbende score til 21. Dog skal sættes vindes med to overskydende point. Så et sæt kan både ende 21-14 og 25-23. Dog kan scoren ikke overstige 30, så ved stillingen 29-29 er vinderen af næste bold også vinder af sættet. Det grundlæggende nye i systemet er, at man ikke skal have serven for at score point.
Der er også nye regler for, fra hvilket felt serven skal afgives i double, og især denne regelændring kommer til at kræve nogen tilvænning.
Danmarks Badmintonforbund har lavet en printvenlig udgave af de ny regler, som varmt kan anbefales. De kan downloades og printes fra dette link: Nyt point-system.
Reglerne gælder for alle, fra elite-senior-spillere, over veteraner til alle i ungdomsrækkerne - uanset alderstrin.
(28. juni 2006)
|
Flere nyheder
| |