Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Senior-medaljer ved Landsdelsmesterskaberne

 


En gruppe af Humlebæks seniorspillere havde en forrygende weekend, da der var Landsdelsmesterskaber i Græsted. Humlebæk havde 12 spillere med i B, C og D rækkerne - ni af dem stillede op til gruppefoto. Det er forrest fra venstre Mette la Cour og Caroline Louring-Andersen og bagerst fra venstre Peter la Cour, Andreas Hagen, Christian Steffensen, Filip Lindevall, Gertrud Hjarne, Karin Palling og Christina Holm, og de tolv deltagere fra Humlebæk fik skrabet en del medaljer sammen.
  Peter la Cour vandt herresingle i C-rækken over Filip Lindevall - så det var altså en ren Humlebæk-finale! Resultatet var 21-11 21-12, og begge havde spillet fire singler for at nå frem til finalen og havde kun afgivet ét sæt hver.
  Peter la Cour og Andreas Hagen vandt tilmed herredouble i C-rækken over Filip Lindevall og Christian Steffensen med 21-19 21-18 i finalen - så også i herredouble en ren Humlebæk-finale! Begge par havde spillet tre doubler inden finalen, så det var ikke fordi, der manglede modstand. Specielt Andreas Hagen spillede nærmest over sit niveau i semifinale og finale.
  Men der var flere guldmedaljer til Humlebæk i C-rækken, idet Gertrud Hjarne og Caroline Louvring-Andersen vandt damedouble. God start ved deres første seniorturnering, hvor de virkelig skulle overtales for at deltage. Finalen blev vundet med 21-19 21-12. Men også i single gjorde de to unge Humlebækspillere en god figur: Caroline Louring-Andersen tabte til vinderen af single-rækken i tre tætte sæt, mens Gertrud Hjarne tabte til nr to.
  Lars Brodd og Martin Hansen blev nr tre i herredouble i B-rækken efter at have tabt 22-20 i 3. sæt i semi'en. Inden denne kamp havde de haft en rigtigt hård kamp, hvor det også var tæt, da de hev sejren hjem med 23-21 i tredje sæt.
  Mette la Cour blev nr. to i damesingle i B-rækken. Finalen blev tabt med med 17-21 23-25. Forinden var semifinalen vundet med 21-11 21-8 over en modstander, hun spillede tre sæt mod sidste år.
  Mette la Cour og Karin Palling, der var forsvarende mestre fra sidste års C-rækken (så rykker man jo op året efter), blev nr. to i damedouble i rækken over efter en mærkelig tre-sætter med cifrene 21-11 7-21 7-21. Inden finalen havde de spillet to kampe og vundet dem begge uden sættab.
  Henrik Holm var ikke blandt medaljetagerne, men han blev alligevel udnævnt til "Lørdagens fighter" af de øvrige Humlebæk-spillere. Dels kæmpede han helt fantastisk i sine singler, dels havde han på grund af en lidt sen tilmelding kommet til at love at tage hjemmebagt kage og frugt med, hvilket ikke skadede populariteten.
  Alle finalisterne ser frem til en god tur til Landsmesterskaberne i Vejen den 4-5 april. Måske der er flere medaljer i vente til Humlebæk?

Se resultater fra Landsdelsmesterskaberne her.

(26. januar 2009)





 



Flere nyheder