|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Løfterig træningskamp imod Værløse
Da Humlebæk mandag aften tørnede sammen med Værløse i en indledende kamp om Sjællandsmesterskabet for divisionshold, gav det ikke blot en 7-6-sejr - men også løfter om en god sæson for flere af Humlebæks nye spillere - og for nogle af de mere velkendte ansigter.
På papiret burde Værløse ikke være noget problem for Humlebæk på hjemmebane. Humlebæk var tæt på oprykning til 1. division i foråret, mens Værløse måtte rykke ud af 2. division. Men Humlebæks 1. hold var på flere pladser ikke i normal opstilling. Rasmus Lund plages stadig af en skade, Christina Lund er på barsel, Susanne Bjerg er endnu ikke startet sæsonen, ligesom også Peter Bucsh var fraværende. Samtidig har Værløse fået stor tilgang fra andre klubber, så klubbens andethold, ser stærkere ud end sidste år.
De mange ændringer på Humlebæks hold gav debut til to nye spillere: 22-årige, estiske Kati Tolmoff og 16-årige Franciska Dethlefsen, der er kommet til Humlebæk fra Hørsholm. Og begge gjorde en fin figur. Det samme gjorde Steinar Klausen, som imponerede alle med et langt mere eksplosivt antrit end tidligere set. Forklaringen er enkel: Steinar har intisiveret sin træning i bestræbelserne på at kommer til OL i Kina for Norge. Nu træner den ambitiøse spiller syv gange om uge, og det ses.
Holdkampen indledtes med en flot sejr i 2. mixeddouble til Lene Palling og den i sidste øjeblik indkaldte Carsten Pilvad. Sidstnævnte har ikke spillet på 1. holdet i fem år, men det var ikke til at se. Kati Tolmoff viste også agressivt og underholdende spil og kørte fuldstændigt hen over den ellers ikke uefne Maria Andersen i 1. damesingle. Unge Franciska Dethlefsen spillede også flot i 2. damesinge - men måtte se sig slået i en tæt kamp. 2-2 efter mixed og damesingler. Herresinglerne vandt Humlebæk 3-1. Store sejre til både Henrik Sørensen og Stenar Klausen i 1. og 2. herresingle. Meget løfterigt.
Godt så det også ud for de to damedoubler. Maria Thorberg og Kati Tolmoff havde aldrig stået på samme bane før, men det var ikke til at se. Klar sejr til Humlebæk. Og skønt Humlebæk tabte 2. damedouble i tre sæt, så også den ganske lovende ud. I de resterende tre herredoubler blev det kun til Humlebæk-gevinst i 3. herredouble, hvor Steinar Klausen fortsatte med at imponere. Men også Carsten Pilvad (foto til højre) gjorde det igen flot i 1. herredouble med Henrik Sørensen.
Samlet 7-6 til Humlebæk og avancement i turneringen om SM, der af de fleste klubber regnes for en træningsturnering før sæsonstart i holdturneringen
(22. august 2006)
|
Flere nyheder
| |