Det blev en super holdrunde for Humlebæks veteranhold. Eliterækkeholdet skulle møde Birkerød, og Christian Løgstrup erstattede Jesper Benzien som grundet problemer med synet (nye kontaktlinser) havde valgt at spille på 2. holdet, ligesom Mads Aagesen blev hasteindkaldt fra 2. holdet, da Ken Lodberg søndag morgen måtte på skadestuen med betændelse i benet. Det viste sig imidlertid, at også Birkerød var ramt af afbud, så det blev til en forholdsvis smertefri sejr på 11-0 i Humlebækhallen. Det vindende hold bestod af: Lotte Specht (foto til højre), Helle Hornemann, Helle Geisler (foto til venstre), Pia Lodberg, Kristian Høegsberg, Tonny Lillholm, Bo Stevns, Christian Løgstrup, Mads Aagesen og Henrik Krejlund. Eliteholdet ligger nu nummer to i rækken.
2. holdet i A-rækken skulle møde Værløses 3. hold, og holdet fortsatte den flotte stil fra tidligere kampe og slog Værløse med hele 10-1, hvorefter Humlebæk topper rækken med fire sejre i fire kampe. Holdet bestod af Lotte Elsborg, Jytte Rasmussen, Anette Olesen, Lisbeth La Cour, Torben Andersen, Jesper Benzin (der tog en tørn i heresingle, selv om hans nye kontaktlinser driller), Jørgen Kjeldstrøm, Henrik Lund, Jørn Gundestrup og Bjarne Gludsted, der fik fidusen blandt andet for en overbevisende indsats i 1. mixed.
Humlebæks 3. veteranhold mødte Virum i B-rækken, også 3. holdet fortsatte den gode stime, som holdet er i. Det blev til en stensikker 11-0-sejr med følgende spillere på holdet: Eva Kaaberbøl, Birte Christensen, Susan Madsen, Anne Andersen, Jørgen Borkhardt, Henrik Wiboltt, Morten Wickmann, Søren Nilausen, Jan Niemeier og Jesper Juel. Også 3. holdet fører rækken.
50'er-holdet var tilbage på sporet med en sejr på 9-2 over Slagelse. Bortset fra herresinglerne gik alt planmæssigt, og holdet var: Tove Caspersen (fidus), Hanne Granby, Anette Olesen, Eva Kaaberbøl, Kristian Høegsberg, Morten Wickmann, Jesper Juel, Helge Andersen, Kurt Skov og Jørn Gundestrup.
Endelig var +45-holdet en tur i Ganløse og kom retur med en 4-2-sejr. Det vindende hold bestod af Henrik Meyer, Peter Rønne, Stig Zander, Søren Høg, Hanne Granby og Hanne Witzke. Også i +45 ligger Humlebæk suverænt i spidsen.
(20. november 2008)
|