Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Flot Humlebæk-indsats i Danish Junior Cup

 

Mange kampe og flotte placeringer blev udbyttet for de tre ungdomsspillere fra Humlebæk, som deltog i Danish Junior Cup i efterårsferiens fire første dage. Turneringen, som regnes for den største efter Europamesterskaberne, havde samlet hovedparten af den europæiske ungdomselite - og turneringen består både af en individuel turnering samt af en holdturnering, hvor de danske spillere stiller op på kredshold, mens de øvrige lande stiller med deres officielle landshold. i U19 deltog Maria Thorberg derfor på holdet fra SBKr, mens i U17 havde Humlebæk to spillere på det sjællandske hold - nemlig Franciska Dethlefsen og Peter Thorberg.
  U19-holdet med Maria Thorberg som mixed- og damedouble-spiller spillede sig problemfrit igennem til semifinalen med sejre over Frankrig (9-0), Finland (9-0) og England (8-1) - englænderne manglede dog de spillere, som skal til U-VM for England. I semifinalen ventede Tyskland, som blev slået 5-4 i en tæt kamp, og så ventede Jylland i finalen. Desværre blev det atter jyderne, som trak det længste strå med en 5-4-sejr over Sjælland.
  U17-holdet med Franciska Dethlefsen i single og double - og Peter Thorberg i samme kategorier - spillede sig også relativt nemt igennem til semifinalen: Først blev Frankrig slået 6-3, så Belgien (også 6-3) og endelig Fyn (8-1). I semifinalen ventede Jylland, som blev besejret 6-3 blandt andet i kraft af en meget flot sejr i damesingle til Franciska Dethlefsen. Hun slog klart i to sæt Lotte Bonde, som ellers havde vundet weekendens individuelle turnering! I finalen ventede Holland, der kunne stille et hold med megen talent og stor bredde. Alligevel blev det til sejr til de sjællandske spillere på 6-3, så de kunne få hængt velfortjente guldmedaljer om halsen. På fotoet ses bagerst fra venstre Mads Pedersen, Solrød, Peter Thorberg, Humlebæk, Niklas Engholt, Værløse, Niclas Nøhr, Næstved, Emil Holst, Solrød, Simon G. Petersen, Solrød og træner Nikolaj Tønnesen. Forrest fra venstre er det Anne Skelbæk, Værløse, Louise Seiersen, Solrød, Christina Mogensen, Solrød, Lena Grebak, Solrød, Kristina Suur Olsen, Næstved og Franciska Dethlefsen, Humlebæk.
  I den individuelle turnering stillede Maria Thorberg op sammen med Christian Skovgaard fra Gentofte som 3.-4.-seedet i U19-mixeddouble (foto). Fire sejre uden sættab bragte dem frem til finalen, hvor to andre U-VM-deltagere fra Danmark ventede - nemlig Mads Kolding og Line Kruse fra Holbæk og Viby J. Her blev det til nederlag i tre sæt efter en medrivende og især i de første sæt meget velspillet finale. I damedoublen badede Maria Thorberg og Maja Bech sig nærmest frem til semifinalen, hvor det blev til et ærgerligt nederlag på 20-22 i tredje sæt til de bundseedede hollændere Patty Stolzenbach og Samantha Barning.
  I U17-turneringen kom Peter Thorberg længst af Humlebæks deltagere. Efter sejre over en svensk, en dansk og en finsk modstander måtte Peter Thorberg se sig slået i tre sæt i kvartfinalen af hollandske Stephan Branderhorst, som siden gik i finalen.

Se resultater fra DJC-holdturneringen her.
Se individuelle resultater fra U19-turneringen her.
Se individuelle resultater fra U17-turneringen her.

(19. oktober 2006)



Flere nyheder