Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Humlebæk-spillere i Sudirman Cup

 

Verdensmesterskabet for holdbadminton - også kaldet Sudirman Cup - spilles i denne uge i Glasgow i Skotland, og Humlebæk Badmintonklub var repræsenteret med hele fire spillere i turneringen. De fire spillere er Steinar Klausen, som spiller på det norske landshold, Anu Nieminen, Finland, Kati Tolmoff, Estland, og endelig Katrin Atladottir, som spiller på Islands hold ved verdensmesterskaberne.
  Steinar Klausen, der spillede de sidste kampe i oprykningssæsonen som 1. herresingle på Humlebæks hold, spillede et flot verdensmesterskab for Norge med fem sejre og to nederlag. Blandt andet blev det til en flot doublesejr imod Irland. Anu Nieminen, der vender tilbage til Humlebæk i den ny sæson, endte med at vinde tre og tabe lige så mange, men hun vandt nogle gode sejre i de afsluttende placeringskampe for Finland. I de første kampe var matchet hårdt imod modstandere fra Indien og Skotland. Kati Tolmoff har alene spillet singler for Estland, men det har hun gjort godt med tre sejre og kun et nederlag til bulgarske Petya Nedelcheva, som Humlebæk kommer til at se mere til i sæsonens løb, da hun spiller på Odenses hold i 1. division. Endelig har islandske Katrin Atladottir fået spillet en damedouble, som hun vandt, og tabt en single.

Humlebækspillernes kampe kan du se ved at klikke på deres navne:

Steinar Klausen
Anu Nieminen
Kati Tolmoff
Katrin Atladottir

(18. juni 2007)

 



Flere nyheder