Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Anu, Steinar og Maria har spillet EM

 

Tre Humlebæk-spillere har brugt påsken til at spille EM. Anu Nieminen og Steinar Klausen var i Holland for at spille officielt Europamesterskab for seniorer, mens Maria Thorberg var i England for at spille 6 Nations, der regnes for det uofficille EM for U19-spillere.
  Anu Nieminen spillede et flot EM for Finland. Især i holdturneringen fik Anu afgørende positiv betydning for Finland, som endte på en samlet 12. plads til EM. Blandt andet i den sidste puljekamp imod Bulgarien gjorde Anu det godt. Hun vandt to kampe - damesingle imod Petya Nedeltcheva, der til dagligt spiller for Greve og er nr. 3 på ranglisten efter Pi Hongyan og Tracy Hallam. Og da Anu også var med til at vinde mixeddouble, spillede hun en afgørende rolle i Finland 3-2-sejr over Bulgarien. Desuden slog Anu Elisabeth Cann fra England, ligesom hun slog sin modstander fra Polen og Tjekkiet. I den individuelle turnering spille Anu sig frem til ottendedelsfinalen, hvor hun tabte til tyske Juliane Schenk, der overraskende i kvartinalen slog Pi Hongyan. Lige så langt nåede Anu i damedouble, hvor hun og søster Nina Wekstøm tabte til et 3/4-seeded polsk par.
  Det blev derimod kun til to kampe for norske Steinar Klausen ved EM i Holland. Han tabte i single tæt til en modstander fra Slovenien, mens han i herredouble efter at have været oversidder tabte mod et par fra Holland.
  Maria Thorberg var med det danske U19-landshold i England. Og Maria deltog i tre af de fem landskampe, som førte Danmark frem til 1. pladsen foran England og Tyskland. Senere i den individuelle turnering spillede Maria og Chrsitian Skovgaard en flot turnering i mixeddouble. Desværre gjorde en skidt lodtrækning, at de mødte de senere vindere - engelske Dean George og Marianna Agathangelou - allerede i kvartfinalen. Men som det eneste par formåede Maria og Christian at tage sæt fra dem og presse dem ud i en 65 minutter lang kamp, hvor det var helt lige indtil 8-8 i 3. sæt.

(18. april 2006)



Flere nyheder