Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Humlebæk viste niveauet mod stærk modstander

 


Det blev som ventet ikke til point imod nedrykkerne fra Badmintonligaen - holdet fra Horsens. Men Humlebæk var langt hen i matchen højst overraskende godt med, og i en række kampe blev der vist badminton på allerhøjeste niveau. Horsens stillede blandt andet med tre kinesiske piger, som sammen med Nete Bramsen lignede en meget stor mundfuld for Humlebæks ellers stærke dameside.
  Men hjemmeholdet var godt med fra start på alle tre baner, hvor spillet var forrygende og underholdende. 1. mixed med Peter Christophersen og Maria Thorberg var godt med, det samme gjaldt i 2. mixed med Zvonimir Durkinjak og Tina Olsen (foto øverst), mens 1. sæt i 1. damesingle mellem kinesiske Yao Jie (foto til højre) og Anu Nieminen må være det bedste damesingle spillet i Humlebækhallen nogen siden. Lange opslidende dueller, hvor boldene blev revet rundt i alle hjørner på et teknisk højt niveau, og Anu Nieminen fulgte Horsens-spilleren helt til dørs, men tabte 20-22. Samtidig tabte 1. mixed 18-21, mens 2. mixed med to meget veloplagte Humlebækspillere tog 1. sæt med 21-14. Så var der ikke så meget at komme efter for Humlebæk i 2. sæt på alle tre baner, hvilket betød, at 2. mixed skulle ud i tre sæt. Og Humlebækparret kom stort bagud, og da de var på vej op, blev de ydeligere generet af en dommerfadæse. Men i slutningen af sættet viste viste Humlebæks unge kroat, at han kan en del mere end at slå ustyrlig hårdt, og sammen med en velspillende Tina Olsen kom de tilbage fra 9-15 til sætsejr på 22-20 under stor jubel i hallen. Samtidig spillede Kati Tolmoff 2. damesingle imod Jing Liao, og den kamp havde Humlebæk-spilleren overraskende godt styr på fra start til slut - gevinst på 21-17 21-12 - og 2-2 efter første runde.
  Herresinglerne tabte alle i to sæt - ikke uventet modstanden taget i betragtning. Steinar Klausen var blevet mandagens sygdom kvit og gjorde en god figur imod nr. 9 på den danske rangliste i form af Peter Mikkelsen. Kristian Skov var også med imod Kristian Midtgård og tabte med to gange 18-21. 2-6 efter herresinglerne.
  Damedoublerne blev begge forrrygende. I 1. damedouble, så det på papiret klart ud som en overmatching, at Maria Thorberg og Kati Tolmoff skulle op imod Yao Jie og Jiani Cai. Men Humlebæk-parret spillede en af deres allerbedste kampe og tvang de jyske kinesere ud en seværdig tre-sætsmatch, som favoritterne dog vandt til sidst med cifrene 21-14 18-21 21-14. I anden damedoublen fortsatte både Tina Olsen og Kati Tolmoff det forrygende spil, og de vandt meget klart i to sæt. 3-7 før herredoublerne.
  1. doublen med Steinar Klausen og Zvonimir Durkinjak var klart overmatchet imod Tommy Sørensen og Jesper Thomsen, derimod vandt Kristian Skov og Peter Christophersen (foto nederst) en god sejr i 2. doublen, mens Andreas Borella og debuterende Kasper Sørensen spillede sig flot ind i kampen imod Peter Mikkelsen og Kristian Midtgård, men måtte bøje sig i andet sæt efter en gyserafslutning, der bød på mange sætbolde til Humlebæk men nederlag på 11-21 29-30.
  Samlet set et 4-9-nederlag til Horsens og en god kamp af Humlebæk, der i mange kampe viste et højt niveau. Fidus til Tina Olsen.



Se enkeltresultater fra Humlebæk-Horsens her.

(15. november)







 



Flere nyheder