|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Alle veteran-holdene klarede skærene

Eliteholdet stillede i den sidste kamp i Slagelse op i en meget alternativ opstilling med mange +50 spillere, som kunne spille +50-holdets sidste kamp mod samme Slagelse halvanden time efter eliteholdets kamp.
Eliteholdet var ramt af mange afbud til denne sidste kamp, og man skal jo stille op, for ikke at blive tvangsnedrykket – så derfor dem alternative opstilling!
Det forventede nederlag til eliteholdet udeblev da heller ikke – men blev så begrænset som 4-7.
Derimod vandt +50 holdet efterfølgende sæsonens sidste kamp med 9-2, og som alle de andre 10 kampe i sæsonen – fik HBk alle 3 point. Et meget overbevisende Sjællandsmesterskab -
ganske enkelt en imponerende sæson af ”de gamle”.
Mesterrække-holdet gjorde med en 8-3 sejr i sidste kamp over Vipperød alle bange anelser om nedrykning til skamme
og endte som nummer 3 i nedrykningsspillet - og dermed på behagelig afstand af ”stregen”.
A-række-holdet var allerede inden sidste kamp reddet i rækken på grund af Fredrikssunds udeblivelse i slutspillet. Det kostede dem en tvangs-nedrykning - og det reddede lige netop 3. holdet med mindst mulig margin– puha!!
(13. april 2007)
|
Flere nyheder
| |