Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Overvejende god weekend for Humlebæks seniorer

 

Alle Humlebæk Badmintonklubs fem seniorhold var i kamp i den forløbne weekend, og lørdagen bød på hjemmekampe for de tre første af holdene i Humlebækhallen.
  1. holdet mødte i 2. division hjemme oprykkerne fra Drive. En kamp, hvor Humlebæk måtte påtage sig favoritrollen på forhånd, men den ikke alt for overbevisende indsats på udebane mod Holbæk holdrunden forinden skabte dog nogen usikkerhed. Men det startede flot for Humlebæk. Både i 1. mixeddouble (Peter Busch og Maria Thorberg) samt i 1. damesingle ved Kati Tolmoff var der klasseforskel og store Humlebæk-sejre. 2. mixed (Peter Chrsistophersen og Lene Palling) vandt tæt i tre sæt, mens Franciska Dethlefsen tabte 2. damesingle lige så knebent med 21-23 i tredje sæt. 3-1 til hjemmeholdet. Derefter vandt alle fire herresingler (Henrik Sørensen, Steinar Klausen, Andreas Borella og Kristian Skov) klart og overbevisende - Borella dog i tre sæt, men det er jo den særlige Andreas-stil! 7-1 til Humlebæk. Damedoublerne blev også vundet begge, dog efter en noget svingende præstation af Maria og Kati i 1. damedouble, som måtte ud i tre sæt. Dermed 9-1 til Humlebæk - og det lignede bøllebank til oprykkerne fra Frederiksberg. Desværre faldt herredoublerne tilbage i en skidt vane med at spille under evne, så de endte alle med sejre til Drive - selv om både 2. doublen med Borella og Skov og 3. doublen med Peter Christophersen og Steinar Klausen (foto) var i tre sæt. Fidus til Lene Palling, der var kold i afgørende situationer både i mixen og damedoublen.
  2. holdet mødte Solrød Strand, der var startet sæsonen med en imponerende udradering af Helsinge med 12-1, mens Humlebæks Danmarksseriehold måtte nøjes med et 6-7-nederlag på hjemmebane til Bornholm. De første fire kampe blev delt. Sejr til Humlebæk i 1. mixed (Carsten Pilvad og Louise Bender) og 1. damesingle (Katrin Atladottir), mens Thomas Bech og Lotte Elsborg måtte bøje sig for de unge Solrød-talenter i 2. mixed og Matea Antolic måtte se sig besejret af endnu en af de unge spillere fra Solrød. 1., 2. og 3. herresingle gik alle i tre sæt. Både Thomas Holm og Peter Thorberg fik holdt hovedet koldt, da det var vigtigst og vandt tæt i tredje sæt, mens en godt kæmpende Kasper Sørensen vandt 1. sæt men tabte til endnu en af de unge Solrød-spillere. I 4. herresingle viste Kim Hendriksen, at det er godt at han har taget ketsjeren ned fra hylden igen - flot sejr i to sæt. 5-3 til Humlebæk. Damedoublerne blev delt - her vandt Humlebæks kroatisk/islandske Matea og Katrin (foto) en god to-sæts-sejr. Tilbage var herredoublerne til at afgøre om Humlebæk skulle have 1, 2 eller alle 3 point ud af kampen. Pilvad og Hendriksen bombede i 1. herredoublen modet ud af Solrøds unge spillere, så det endte med en klar sejr. 2. og 3. herredoublem gik begge i tre sæt - Thomas Bech og Kasper Sørensen vandt, mens Thomas Holm og Peter Thorberg tabte - så slutresultatet noget overraskende blev 8-5 til Humlebæk. Fidus til Kim Hendriksen for en flot og engageret indsats.
  Humlebæks øvrige tre hold tabte alle deres kampe. I serie 1 tabte 3. holdet hjemme til Frederikssund med 3-10. Sejre i de to damesingler til Petra Brandt og Charlotte Fricke samt til Cristian Gertsen i 3. herresingle (foto). I serie 3 kunne 4. holdet ikke følge udesejren over Stenløse op på hjemmebane, hvor det blev til et nederlag 3-10 til Hornbæks 1. hold, og 5. holdet i serie 6. fik et enkelt point ud af weekendens kamp, da det blev til et 3-4-nederlag hjemme mod Lillerød.

Se enkeltresultater fra 1. holdets kamp imod Drive her - og se enkeltresultater fra 2. holdet kamp imod Solrød Strand her.


(10. oktober 2006)



Flere nyheder