|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
To sølv og en bronze ved Landsmesterskaberne
|
Humlebæk var repræsenteret med fem spillere, da der blev spillet Landsmesterskaber i Fredericia. De fem var: Andreas Hagen, Bjarne Jensen og Mette la Cour i senior C-rækken og Peter la Cour og Christian Gertsen i U19A.
Lørdagens kampe startede godt for Humlebæk, da alle vandt deres første kamp. Christian Gertsen og Andreas Hagen tabte dog deres anden puljekamp, og dermed gik de ikke videre i single. Peter la Cour, Bjarne Jensen og Mette la Cour - sidstnævnte efter en ekstra kamp, da det var en pulje med fire spillere. Bjarne Jensen vandt den første efter puljen, men tabte så tæt i den næste. Peter la Cour gik hele vejen til finalen med noget af en gyser i semifinalen om søndagen. Han startede med at tabe 21-16, fik klart hevet 2. sæt hjem, men endte med at vinde 3. sæt 22-20 efter at have været bagud med 16-13. Desværre blev det dog kun til sølv, da finalen blev tabt. Mette la Cour tabte i semifinalen til den senere vinder med 21-15 22-20. Tæt på, og så alligevel ikke.
I double spillede Mette la Cour med Christine Bogattke fra Hornbæk. Det var et succesfuldt samarbejde. Parret vandt begge puljekampe med under 10 points i alle 4 sæt! Derefter stod den på semifinale, som blev en mærkelig kamp. Parret fra Humlebæk og Hornbæk tabte første sæt, vandt derfter andet og så trak modstanderne sig, fordi den ene havde det dårligt. I finale blev det til nederlag til Mette la Cour, da makkeren fra Hornbæk måtte trække sig undervejs med en fiberskade.
Samlet set sølv og bronze til Mette la Cour (foto til venstre) og sølv til Peter la Cour (foto til højre).
Se resultater fra Landsmesterskaberne i Fredericia senior her og U 19 her.
(10. april 2008) |
| |
Flere nyheder
| |