
DM for veteraner blev spillet i Højbjerg, og Humlebæk Badmintonklub stillede op med et stærkt hold bestående af (fra venstre på foto) Henrik Lund, Jesper Juel, Lars la Cour, Jytte Rasmussen, Jørgen Kjeldstrøm, Birte Christensen Kristian Høegsberg og Lis Garhøj.
I +50 rækken var der kun 3 hold med, så derfor havde DBF valgt, at DM for hold skulle spilles som en dobbelt turnering, og Humlebæk lagde ud med at spille mod Højbjerg, som blev slået med 4-2. Derefter mødte Humlebæk Viby, hvor resultatet blev 3-3, og da
Viby også spillede 3-3 med Højbjerg, kunne alt ske om søndagen.
Selv om der lørdag aften blev festet på Scandic Hotel sammen med de andre deltagende hold, var allefriske søndag formiddag, hvor Humlebæk atter skulle starte mod Højbjerg. Det gik lettere end dagen før - 5-1 til Humlebæk. Kun damedoublen med Birte Christensen og Lis Garhøj tabte i en meget tæt 3 sæts kamp. Derefter vandt Viby med 4-2 over Højbjerg, så situationen før den sidste kamp var den, at Humlebæk skulle have mindst uafgjort 3-3 imod Viby for at vinde DM-titlen.
Og så var gode råd dyre, mange konstellationer blev diskuteret og den endelige beslutning blev at lave lidt om på holdet fra de tidligere kampe. Det skulle vise sig at være klogt. Lis Garhøj og Kristian Høegsberg vandt 1 mixed, Jytte Rasmussen og Jørgen Kjelstrøm tabte 2. mixed, mens Henrik Lund og Lars la Cour vandt X-doublen. Så manglede Humlebæk bare én kamp for at vinde DM. Lis Garhøj og Birte Christensen tabte damedoublen, og så var der to herredoubler tilbage. Kristian Høegsberg og Henrik Lund gik i gang med 1. doublen og vandt første sæt rimeligt sikkert, men i andet sæt gav Viby-spillerne mere modstand og fulgte godt med. Men de to Humlebæk-herrer vidste godt, at de skulle vinde og tog sig derfor sammen og vandt også andet sæt.
Så var DM hjemme til Humlebæk, og i 2. doublen med Jesper Juel og Lars la Cour valgte Viby-spillerne at sige tak for kampen, da de opdagede, at DM-duelle var afgjort. Dermed en samlet 4-2-sejr over Viby i den afgørende kamp.
Holdturneringen er i øvrigt også slut for Humlebæks øvrige vetaranhold. Status er følgende: Veteran 1 sluttede på en 3. plads og vandt altså bronzemedaljer i kampen om Sjællandsmesterskabet. Veteran 2 rykker ned i A-rækken, mens veteran 3 rykker ned i B-rækken. Som tidligere nævn vandt 50+ til gengæld Sjællandsmesterskabet. Indenfor DGI's turnering har begge Humlebæks hold vundet deres respektive rækker og er dermed kvalificierede til Landsmesterskaberne for hold den 26.-27. april.
(10. april 2008)
|