Mange medaljer til Humlebæk-ungdom
ved amtsmesterskaberne
Det blev til 11 medaljer, da Humlebæk Badmintonklub deltog i amtsmesterskaberne i Frederiksborg Amt - og en del spillere overraskede positivt undervejs i mesterskaberne.
I U13A vandt Amalie Gludsted bronze i mixeddouble sammen med en makker fra Holte. Mens Villads Michelsen og Anders la Cour (foto øverst) begge nåede semifinalen i herresingle i U13B-rækken, hvor de begge tabte - men vandt bronze. Til gengæld gav tre sejre i herredouble til de to drenge en flot sølvmedalje, da det blev til nederlag til et Værløsepar i finalen. Endelig vandt Ida Zander Jensen bronze i U13D-rækkens damesingle - efter fire sejre i de indledende runder.
I U15-årgangen var Caroline Esbjørn eneste medaljetager fra Humlebæk. I U15B-rækkens damesingle rakte fire sejre til en finaleplads og en sølvmedalje. Nederlag til en skrap pige fra Helsingør i finalen.
I U17B-rækken hentede Emil Gludsted sølv i mixeddouble med en makker fra Helsinge, mens U17C-rækken bød på en ren Humlebækfinale i damesingle: Christina B. Holm mødte Anne-Mette Steen-Andersen (foto i midten) - med førstnævnte som vinder af guldmedaljen. Dermed gik Christina igennem turneringen med fem sejre på stribe. Sammen blev det til sølv i damedouble til de to piger fra Humlebæk.
Sidste medalje var af guld. Mette la Cour (foto nederst) vandt i U19 mesterrækken i to gange ombolde i finalen over Jessie Schytte fra Ballerup.