
Førsteholdet i eliterækken havde Køge på hjemmebane, og alt andet end en sejr ville være skuffende, selv om Køge blandt andet råder over en herre ved navn Steen Fladberg. Men det blev endog meget kort proces: 11-0 lød de brutale cifre og en holdkamp, der var overstået på meget kort tid. Jesper Benzin og Lotte Specht ordnede i 1. mixeddouble den berømte modstander (foto) og der var overlegenhed over hele linjen i alle øvrige kampe. Holdet bestod af på herresiden: Jan Kristensen, Tonny Lillholm, Henrik Krejlund, Bo Stevns, Kristian Høegsberg ogJesper Benzin. Damerne: Lotte Specht, Helle Geisler, Pia Lodberg og Lis Garhøj
Næste runde byder på en gyser, når holdet skal til Solrød. Det er altid tætte og nervepirrende kampe, så der venter en særdeles spændende og vigtig kamp.
Humlebæks andet veteranhold skulle i mesterræken
møde Albertslunds førstehold, og det blev en trist aften, hvor andetholdet med et 4-7-nederlag røg ned på sidstepladsen i sin pulje.
Søndagens kamp blev flyttet til en mørk og trist onsdag aften, og om aftenens mørke undenfor hallen havde nogen indflydelse på vores spillers resultater, skal være usagt. Men mange spillede denne aften langt under normal standard, og når så samtidig modstanderne kan stille i stærkste opstilling, bliver det svært. Sejre i 3. mixed (Jørgen Kjeldstrøm og Lisbeth La Cour), 4. mix (Anette Olesen og Jørn Gundestrup) samt sejre i begge damedoubler med Jytte Rasmussen
og Lotte Elsborg i 1. og Annette Olesen og Lisbeth la Cour i 2. damedouble. Tætte tresættere i 1. mixed (Mads Aagaard og Lotte Elsborg), cifrene 21-7 21-23 21-23 taler for sig selv, ligesom Bjarne Gludsted i 1. herresingle sled i en lang kamp. Holdet til denne udekamp var på herresiden: Torben Andersen, Henrik Lund, Jørn Gundestrup, Bjarne Gludsted, Jørgen Kjeldstrøm og Mads Aagaard. Damer: Jytte Rasmussen, Anettte Olesen, Lisbeth La Cour, Lotte Elsborg. Selv store ostemadder med grøn og gul peber samt en delt fidus til Lisbeth og Anette havde svært ved at slette den kedelige onsdags oplevelse i Albertslund. Holdet må op på hesten igen, når Værløse 2 kommer på besøg søndag den 18. november.
I A-rækken mødte HBK 2 Greve 2 i Greve. Og det gav den første sejr til Humlebæk i denne sæson. Resultatet blev 6-5 efter en fantastisk holdpræstation. En herlig tiltrængt sejr og to point på kontoen. Flotte indsatser i begge herresingler ved Henrik Meyer og Jørgen Borckhardt (som vinder en vigtig sejr!), og hvornår har man senest vundet alle tre herredoubler på udebane - og alle var i tre sæt. Det skal også lige nævnes, at super-reserven Jesper Juel stadig er ubesejret i denne sæson, uanset om han har spillet på veteran 2, veteran 3 eller 50+-holdet. Holdet i Greve var på herresiden: Jesper Juel, Jørgen Borckhardt, Henrik Meyer, Jan Niemeier, Lars La Cour og Morten Wickmann. Damer: Susanne Esberg, Hanne Granby, Anne Andersen og Eva Kaaberbøl. Fidus til Jan Niemeier for to imponerende sejre samt for at stille op med kort varsel efter afbud fra Henrik Wiboltt.
"De gamle" i 50+ mesterrækken fortsætter med at imponere, denne gang gik det i Humlebækhallen ud over Slagelse, som blev sendt hjem med 11-0 i bagagen.Fidus til Jørn Gundestrup for at stille op og vinde i den første gå-singel, som nogensinde er blevet spillet på bane 5. Af andre spektakulære resultater kan nævnes Jørgen Kjeldstrøms tresæts sejr i 1. herresingle over Birger Koldsøe samt Helge Andersen og Kurt Skov sejr i 3. heredouble over samme Koldsø med makker. Holdet var - herre: Jørn Gundestrup, Jørgen Kjeldstrøm, Kristian Høegsberg, Henrik Lund, Helge Andersen og Kurt Skov. Damer: Lis Garhøj, Jytte Rasmussen, Tove Caspersen og Hanne Granby.
Se stllinger i veteranrækkerne via linket "veteran" herover.
(8. november 2007)
|