|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Fire stærke spillere skifter til Humlebæk
Humlebæk Badminton Klub byder i den nye sæson velkommen til fire nye ansigter i A-gruppen.
Henrik Sørensen kommer til Humlebæk som ny spillende træner fra en lignende rolle i Skælskør. Henrik har tidligere spillet i både Lillerød og Hvidovre men stammer oprindeligt fra Nr. Broby. Henrik er et kendt ansigt i klubben, da han jævnligt har trænet med de sidste sæsoner.
På herresiden byder vi ligeledes velkommen til Andreas Borella, der har købt hus i Humlebæk. Andreas har fået sin badmintonopdragelse i Gentofte - men har de seneste sæson spillet på Herlev's bedste hold i 1. division (i marts var han med mod Humlebæk, hvor han slog Peter Busch-Jensen - foto).
Endeligt vil vi på spindesiden få glæde af Katrin Attladottir og Anu Weckström. Katrin skifter fra Lillerød, hvor hun har været lidt klemt i mængden af gode damer. Katrin er fra Island men er i Danmark for at studere på DTU. Anu er finsk og kommer fra Hvidovre, som hun har spillet i elitedvisionen for i den netop afsluttede sæson. Hun er især en stærk single-spiller, der blandt har slået både Pernille Harder og Mette K. Petersen i den netop overstående holdturnering
Tag godt imod de nye ansigter.
(8. juni 2005)
Flere nyheder
| |