|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Tre gode sejre i U15
Det blev en rigtig fin runde for Humlebæks tre U15-hold. Tre sejre blev det til.
Humlebæks U15 førstehold var ude mod Nivå-Kokkedals førstehold. At dømme ud fra tidligere resultater var Humlebæk favorit i kampen, og spillerne var lidt forberedte på, at de nok skulle vinde stort over Nivå. R esultatet blev også 8-0 til Humlebæk.
Alle tre herresingler med Anders La Cour i 1. single, Villads Michelsen i 2. single og Andreas Lodberg i 3. single blev vundet overlegent i to sæt, ligesom Ida Zander vandt damesingle i to sæt. Joachim Olson/Amalie gludsted måtte i tre 3, men kæmpede sig til en flot sejr. Begge herredoubler vandt suverænt i to sæt, og det samme gjorde vores damedouble. Dermed blev det en rigtig legedag for humlebækspillerne modsat sidste gang vi spillede holdkamp, hvor vi rent ud sagt blev rundbarberet at Hillerød 2, som kun havde mesterrækkespillere med.
Humlebæks U15 andethold havde besøg af Greve 4, også den kamp endte til Humlebæks fordel - 5-1.
Da U15 tredjeholdet for 1½ måned siden skulle starte sæsonen, kunne modstanderne fra Osted ikke stille hold. Det var selvfølgelig rart nok at få noteret en 6-0 sejr, men det var nu fire ærgerlige drenge, som dagen forinden fik at vide, at de alligevel ikke skulle spille. Den opsparede energi kom så til at gå ud over Lillerød 3 i denne spillerunde. I nye flotte trøjer vandt drengene med 6-0 - og så endda på udebane. Oscar Bing, Malte Hall og Joakim Lytje vandt deres singler i to sæt. Asger Thomsen måtte i sin single ud i tre sæt, men det sidste sæt blev vundet klart med 21-13. Oscar og Malte vandt deres double meget klart, medens Asger og Joakim efter at have haft match-bold i 2. sæt måtte ud i et 3. sæt, som dog blev kørt sikkert i land. 6-0 til Humlebæk og stadig ubesejret i rækken. På fotoet er det
fra venstre Malte Hall, Oscar Bing, Asger Thomsen og Joakim Lytje.
(7. november 2007)
|
Flere nyheder
| |