Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Generalforsamling: Finanskrisen kan
også mærkes i badmintonklubben

 

Formand Henrik Wiboltts beretning til generalforsamlingen var meget præget af økonomi. Og som resten af samfundet har også Humlebæk Badminton Klub været påvirket af finanskrisen og afmatningen i samfundsøkonomien. For første gang i klubbens historie har man fået et stort underskud på klubbens drift, og formanden kunne fortælle, at alle bestræbelser nu handler om at få økonomien på ret kurs igen. Små 100.000 kroner i underskud har klubbens regnskab udvist, og det er der flere forklaringer på. Faldende sponsor-indtægter, flere der ikke betaler kontingent, et stort boldforbrug, uventet store kontingenter til DBF/DGI og store udgifter på spiller-/trænersiden har tilsammen betydet, at klubbens økonomi ikke har det så godt som tidligere. Kuren er ifølge formand Henrik Wiboltt at skære kraftigt i udgifterne en række steder, ligesom at generalforsamlingen besluttede at hæve kontingentet med 5 %
  Læs mere om klubben økonomi og andre forhold i formand Henrik Wiboltts beretning, som kan hentes her.
  På generalforsamlingen udspandt der sig også en større debat om klubbens motionistafdeling. De har ikke været muligt at få folk til at melde sig til at være medlemmer i klubbens motionistudvalg, hvorfor bestyrelsen foreslog, at man så - med beklagelse - måtte nedlægge udvalget. Generalforsamlingen enedes imidlertid om at gøre endnu et forsøg på at samle folk nok til et mostionistudvalg, således at der også kan arbejdes for denne gruppe af medlemer i klubben fremover.
  Der skete en del udskiftninger i bestyrelse og udvalg. Ny næstformand bliver Lars Hellesen, mens ny kasserer bliver Anne-Marie Palling. Ungdomsudvalget kommer også til at bestå af lutter nye ansigter. Jørn Gundestrup bliver formand, men også Anette Juul Jensen og Lone Meilby også indtræder i udvalget. Ny formand i seniorudvalget bliver Christina Lund, nyt medlem bliver Peter la Cour, mens Christian Steffensen fortsætter i udvalget. Veteranudvalget fortsætter uændret, mens altså motionistudvalget indtil videre står uden medlemmer.

(7. maj 2010)


Flere nyheder