Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Første nederlag i fem år til +50-holdet

 

Siden Sjællandskredsen for fem år siden indførte et mesterskab for klubhold for spillere over 50 år, har Humlebæk deltaget og vundet mesterskabet. Faktisk har Humlebæk ikke tabt en eneste +50-kamp - altså indtil i weekenden, hvor det blev til et knebent 5-6-nederlag på udebane imod Holte. Og det var endda meget, meget tæt på endnu en Humlebæk-sejr, idet afgørende kamp var herredoublen, hvor Kristian Høegsberg og Jørgen Kjeldstrøm spillede for for Humlebæk. Tredje sæt blev tabt 28-30 på Holteparrets første matchbold ... og efter at Humlebæk-parret havde sat en 20-17-føring over styr. Heldigvis er det en dobbeltturnering, så nu bliver den modsatte kamp i Humlebækhallen senere på sæsonen ekstra spændende.
  I +40-rækken klarede Humlebæks 1. hold med nød og næppe en sejr hjem på udebane imod Tuse Næs. Med sejren holder Humlebæk 1. pladsen i eliterækken. Og der var også sejre til de øvrige veteranhold:
  2. holdet i A-rækken vandt ude over Hørsholm med 10-1 - og indtager sikkert 1. pladsen, og samme placeringen holder Humlebæks 3. hold i B-rækken efter endnu en sejr - 9-2 ude over Måløv. Endelig vandt Humlebæks hold i +45 med 6-0 over Ålholm, og også +45-holdet topper rækken.

(5. november 2008)





Flere nyheder