|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Suveræn sejr holder 2. holdet i toppen

Allerede efter to runder var der lagt op til en kamp imellem top og bund i Sjællandsserien, da Humlebæks 2. hold hjemme tog imod Hørsholms 2. hold. Og der var da også klasseforskel på de to hold. Humlebæk ligner fortsat et hold, som vil tilbage i Danmarksserien, mens Hørsholm mere ligner en klar nedrykker til serie 1. På rekordtid blev holdkampen overstået med resultatet 12-1 til Humlebæk. Alle kampe var i to sæt, så det var en lærestreg til de tilskuere, som kom dryssende for sent! De gik blandt andet glip af en meget sikker 1. mixed med Thomas Holm og Louise Drews (foto øverst).
Humlebæks hold bestod af en god blanding af rutinerede kræfter og unge talenter. Damer: Louise Drews, Helle Geisler, Franciska Dethlefsen og Christina Lund Christophersen. Herrer: Thomas Holm, Kim Hendriksen, Kasper Sørensen, Thomas Bech, Ken Lodberg og Christian Gertsen.
Eneste sejr til Hørsholm kom i 1. herresingle, hvor Kasper Søresnen slet ikke kunne få rytme i sit spil, til gengæld tog han sammen med Thomas Bech revanche i 1. herredouble, som blev vundet i overbevisende stil. Ken Lodberg (foto nederst) skulle lige have de stive stænger i gang i 3. herresingle, så han gik fra 4-14 til 21-15 i første sæt.
Humlebæk fører nu Sjællandsserien med 8 ud af 9 mulige point samt en score på 29-10. Kommer holdet godt igennem de næste to kampe - begge på udebane - begynder det at se fornuftigt ud med hensyn til at opfylde ambitionen om en hurtig tilbagevenden til Danmarksserien.
Fidusen - eller rettere fiduserne - der er to - gik til Kim Hendriksen og Christian Gertsen.
Se enkeltresultater fra kampen her og tjek stillingen i Sjællandsserien her.
(4. november 2007)
|
| |
Flere nyheder
| |