Om HBK
Bliv medlem
Nyheder
Kontakt
Kalender
Marked
Sponsorer
Oversigt
Links

Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård

 

   

Turneringsoversigt 2011/2012

Sjællandsserien: 2. holdet tog storsejr på udebane

 


Det var Sjællandsseriens nr. 1 (Humlebæks 2. hold) som ude mødte Sjællandsseriens nr. 4 (Frederikssunds 1. hold), så det kunne på forhånd godt ligne en svær opgave for Humlebæk. Men det var 10 særdeles focuserede spillere, som tog fat på kampen i Frederikssund (holdfoto - bagerst fra venstre: Træner Andreas Borella, Peter Thorberg, Kim Hendriksen, Thomas Bech, Kasper Sørensen og Franciska Dethlefsen, og forrest fra venstre: Thomas Holm, Christina Lund-Christophersen, Kim Lodberg, Lene Palling, Louise Drews og maskot Casper Niemeier).
  Der blev spillet på fem baner, så begge mixer og begge damesingler blev sat i gang sammen med 1. herresingle. 2. mix med Kim Hendriksen og Louise Drews og de to damesingler - Franciska Dethlefsen og Christina Lund- Christophersen - vandt meget overbevisende. Thomas Holm og Lene Palling (foto i midten) blev budt lidt mere modstand i 1. mixed, men vandt rutineret 21-16 21-16. Endelig røg unge Peter Thorberg ud en længere kamp i 1. herresingle. Efter at have brændt to matchbolde i 2. sæt, kom den unge Humlebæk-spiller meget stærkt igen i 3. sæt, som blev vundet med 21-10. Dermed drømmestart til Humlebæk, med 5-0 på lystavlen. De tre øvrige herresingler gik alle i to sæt. Kasper Sørensen og Ken Lodberg vandt begge i to sæt i henholdsvis 2. og 4. herresingle, mens Thormas Bech ikke kunne finde rytmen og tabte 3. herresingle i to tætte sæt. Dermed 7-1 til Humlebæk før de rene doubler. Damedoublerne gik til Humlebæk - begge i to sæt. Især 1. damedoublen med Franciska Dethlefsen og Lene Palling (foto nederst) var meget overbevisende og sejrede med hele 21-9 21-6. Dermed var stillingen 9-1 til Humlebæk.
  Tilbage var de tre herredoubler, og Humlebæks herredoubler er blevet stærkere igennem sæsonen. Alle tre vandt. Thomas Holm og Peter Thorberg vandt 1. herredouble i to sæt, Kasper Sørensen og Thomas Bech vandt i tre sæt i 2. herredouble, mens Ken Lodberg og Kim Hendriksen uden stort besvær vandt 3. herredouble i to sæt.
  Samlet set en meget overbevisende 12-1-sejr, som cementerede Humlebæks position som tophold i Sjællandsserien. Holdet er nu sikker på at gå i oprykningsspillet, og med samme indstilling som imod Frederikssund, skulle der være gode muligheder for endnu to sejre i de sidste to grundsspilskampe, så der bliver et godt udgangspunkt for det afsluttende oprykningsspil til Danmarksserien.
  Fidusafstemningen resulterede i fortjent fidus-hæder til unge Franciska Dethlefsen, som sikkert har vundet sine kampe i Sjællandsserien indtil nu.

Se stillingen i Sjællandsserien her.


(1. december 2007)

 



Flere nyheder