|
Humlebæk Badmintonklub
v. Peter Lund Christophersen
Vandværksvej 32
3490 Kvistgård
| |
Senior: Gode præstationer af 2., 3. og 4. holdet
Et nederlag og to sejre blev resultatet for 2., 3. og 4. holdet - alle tre hold ramt af afbud og skader, så ikke noget dårligt udbytte.
2. holdet var på forhånd sendt på lidt af en "mission impossible" ude mod Danmarksseriens suveræne tophold Ballerup, som ovenikøbet har noget af en hjemmebanefordel i form af en hal, som ingen andre end Ballerupspillerne kan lide at spille i. Det blev da også til en klar 11-2-sejr til Ballerup, men et par Humlebæk-spillere lyste op i kampen. Klaus Nolsøe og Jesper Benzin kæmpde sig til en sejr i 3. herredoublen, mens 16-årige Peter Thorberg højst overraskende vandt over Søren Boas i to sæt i 2. herresingle. En flot seniorskalp til den unge Humlebækspiller, som også fik fidusen.
3. holdet i serie 1 havde i sæsonens foregående fire kampe kun skrabet et enkelt point i hus, så en sejr på 7-6 over Birkerøds 1. hold var højst velkommen. Sejre til Lotte Specht og Pernille Fritzen i damesinglerne. Til Ken Lodberg og Tonny Lillholm i henholdsvis 2. og 3. herresingle. Begge damedoubler vandt også - Lotte Specht og Pernille Fritzen i 1. damedouble, og Karin Palling og Lotte Elsborg i 2. damedouble. Sidste og afgørende sejr hentede Bjarne Jensen og Christian Geertsen i 3. herredouble.
4. holdet i serie 3 hentede sæsonens anden sejr hjemme over bundholdet fra Team GSG. 8-5 og tre matchpoint kom i hus efter sejre til Lis Garhøj og Martin Hansen i 1. mixeddouble, Andreas Hagen i 1. herresingle, Peter la Cour i 2. herresingle, Kim Eriksen i 3. herresingle og Henrik Meyer i 4. herresingle. Desuden vandt Lis Garhøj og Maria Tofte 1. damedouble, Bo Tingskou og Peter la Cour vinder 2. herredoublen, mens Henrik Meyer og Andreas Hagen vinder 3. herredoublen.
(2. december 2006)
|
Flere nyheder
| |